Nyt ledningsnet i traktor lavet af GKSOJ kabler.
Beskrivelse
07-02-2009
-
08-02-2009
Ledningsnettet i min traktor var præget af at der havde været en mindre brand i den på et tidspunkt, så det var stort set kun tændingsnøglen og laderen der virkede.
I stedet for at købe et nyt ledningsnet til den valgte jeg at lave et nyt selv ud af gummikabler (GKSOJ) og benytte den gul/grønne jordledning som stel til alle lamper så jeg ikke skulle forlade mig på at benytte stelforbindelsen i traktoren da det altid er den der ender med at fejle over tid.
Der er monteret en sikringsboks fra en gammel VW jeg havde til at ligge og et relæ som sørger for at der først er strøm til arbejdslys m.m. når der er tænding på traktoren. Herved kan man ikke komme til at efterlade den med lys på så batteriet bliver helt tappet.
Der er monteret arbejdslamper både for og bag sammen med kørelyset og udtag til vogn.
Billeder