Hjemmelavet passager håndtag til Suzuki GN250
Beskrivelse
15-10-2022
-
20-10-2022
Der var behov for at montere et passager håndtag bag på motorcyklen, både for at have noget at holde fast i men også for at have noget at spænde evt. bagage fast til.
Jeg forsøgte først at bestille en hjem fra Belgien, men da PostNord formåede at sende pakken til Lolland 2 gange i træk opgav jeg det og lavede en udgave selv af noget 16mm armeringsjern. Det blev varmet op og bukket rundt om en gammel skivebremse jeg havde til at ligge, så formen blev som ønsket.
Beslag er lavet i almindeligt 5mm fladjern og svejst på rammen under montering. Til sidst fik det hele en gang sort oliebaseret maling.
Billeder