Inddækning til nye vinduer
Beskrivelse
22-07-2021
-
20-07-2022
Det er ikke en nem opgave at lave inddækning til vinduer når hullerne er skæve i næsten alle retninger og alle vindueshuller har forskelligt format. Det blev løst ved at sætte 3-4 stykker træ på i side og top, mens bunden blev lavet så stabil som muligt så vindueskarmen kunne monteres.
Vindueskarme blev lavet på mål en af gangen. De er skåret ud af 2 stk massiv egetræ køkkenbordplade, hvor der kunne laves 4 vindueskarme af hver. Der er lavet rund kant på forsiden med en overfræser og de fik 2 lag lindolie på begge sider inden de blev monteret.
Der er isoleret og sat plastik op hele vejen rundt så træk og fugt undgås og til slut blev der monteret rustikke lister omkring vinduerne. De fik først den sædvanlige behandling med kaffe og lak for at få det rigtige look.
Billeder