Fuge rundt om nye vinduer og døre
Beskrivelse
18-07-2021
-
22-07-2021
For at få lukket af for den udvendige del skulle der fuges rundt om de nye vinduer. Når det var på plads var projektet færdigt udendørs og dermed ikke længere så afhængigt af vejret, så det fik fokus med det samme.
Der var allerede bestilt fugemasse hjem og med en trykluftdreven fugepistol kunne det gøres uden at få ødelagt hånden. Excel havde naturligvis været på banen til at beregne hvor meget fugemasse der skulle bruges og det kom stort set til at passe. Der var en smule i overskud som dog skulle bruges til montering af terrassedøren når den rigtige version kom.
Hullerne i huset var alt andet end lige, så der var stor forskel på hvor bred fugen blev - lige fra ½ cm til 3 cm, hvilket gjorde det til lidt af en udfordring at få det til at se pænt og jævnt ud. Det lykkedes dog ved at bruge fugepinde dyppet i sæbevand til at glatte ud med.
Billeder