Hjulspor i indkørslen fyldes med granitskærver
Beskrivelse
04-06-2021
-
05-06-2021
Vores indkørsel består af et sæt hjulspor ned til gårdspladsen. Gårdspladsen er fyldt med granitskærver og har været det siden vi anlagde den for efterhånden mange år siden - hvilket var lidt af et fra projekt i sig selv.
De to hjulspor havde det med at blive fyldt med vand og dermed hullede, så den bedste løsning var umiddelbart at fylde dem op med granitskærver, så vandet kan trække væk af sig selv. Men hvor meget skal der mon bruges?
For at være på den sikre side hentede jeg 4 tons granitskærver - så kunne evt. overskydende jo blot ligge i et hjørne af gårdspladsen og bruges til opfyld.
Det skulle vise sig at jeg fik brug for det meste blot til hjulsporene - der var nærmest ikke noget tilbage da de var fyldt op.
Billeder