Rense og svejse
Beskrivelse
13-04-2020
-
19-04-2020
Nu hvor hjulene er afmonteret og dækkene taget af kan der jo svejses med fuldt blus - så jeg kunne lige så godt gøre det ordenligt nu jeg var i gang. Jeg kom ret hurtigt til den erkendelse at jeg næppe får behov for at flytte placeringen af fælgene, så fremfor at gøre et stort nummer ud af at renovere dem til original stand kunne jeg lige så godt forstærke dem ved at svejse dem godt og grundigt.
Ved hjælp af 16 stykker vinkeljern på ca. 2 cm til hvert hjul fik jeg fæsnet dem på bagsiden så de næppe går i stykker i min levetid - og efterfølgende blev de naturligvis også svejst sammen i de oprindelige holdere - så der er støtte på begge sider.
På grund af varmen fra svejsningen var noget af rusten begyndt at løsne sig - og det sidste måtte overgive sig efter en grundig omgang med stålbørste skiven på vinkelslibereren.
Renset og repareret står fælgene nu klar til at blive malet.
Billeder