Flytning af buske ved brug af girafkran og rendegraver
Beskrivelse
17-07-2019
-
17-07-2019
Vi havde nogle buske af typen Dunet Gedeblad stående i et bed, hvor der ikke længere var plads til dem. Fremfor at smide dem ud blev de hevet op og omplaceret.
De buske der kunne nås med rendegraveren blev hevet op og nye huller gravet. Der var dog et par stykker som ikke kunne nås og da jeg ikke ønskede at køre rendegraveren ind i haven benyttede jeg i stedet en girafkran til at trække dem op. Det kræver faktisk 1000-1500 kg træk at få sådan en busk op af jorden - det skulle man ikke tro :-)
Det er vigtigt ikke at læne sig ind over kranen i sådan en operation, for pludselig slipper rødderne jorden og busken kommer op i et ryk.
De nye huller til buskene var ca. 1m3 og der blev fyldt løs jord og indholdet af en plantesæk ned i hver sammen med buskens rødder. Herved er der løs jord omkring rødderne og busken har god mulighed for at sætte rødder igen.
Der blev vandet rigeligt i den første tid, men alligevel mistede buskene bladene og er først kommet godt i gang igen 2 år efter.
Billeder