Skraldespand skjuler og postkasse holder - til to skraldespande.
Beskrivelse
20-05-2019
-
24-05-2019
For at give plads til en ny plænerobot var det nødvendigt at flytte vores skraldespand til husholdningsaffald - og i samme forbindelse kunne spanden med papir og plast lige så godt få ophold samme sted.
Der findes naturligvis færdigkøbte skraldespandsskjulere men det er ligesom ikke i ånden med projektet her på farmen, så jeg skulle da selvfølgelig lave en selv.
Opbygningen er ganske simpel, med 4 stk 75x75mm trykimprægnerede stolper i hjørnerne og beklædning på 3 sider. Der blev sat en ekstra stolpe ned for at kunne lave ophæng til postkassen, da den jo i vore dage skal være sat op så de kan nå den fra bilen.
Der er lagt fliser i bunden, mest for at det ikke skal gro fuldstændig til i ukrudt, men også for at de har et stabilt underlag at stå på så det er nemmere for skraldemanden når han kommer forbi.
Husnummeret er 3D printet som negativ så der kan lægges noget ind bagved hvis det skulle blive nødvendigt. Lige nu ser det dog fint ud med træbaggrund.
Billeder