Greb med dobbeltfunktion til rendegraver
Beskrivelse
23-07-2015
-
17-02-2017
På nettet har jeg set masser af folk som har tilføjet en 'tommelfinger' til deres rendegraver arm så det er muligt at samle noget op, f.eks. grene eller stammer.
For lige at tage det et hak videre ville jeg undersøge om det kunne lade sig gøre at lave noget der mindede mere om en rigtig hånd, hvor både den øverste og nederste del samler sig om det man ønsker at fange.
De første modeller blev lavet i tekniklego mens jeg legede med knægten, men jeg har desværre ikke fået billeder af dem, så det må i tænke jer til. Det skabte dog kimen til den version der kan ses billeder af - hvor en stang monteret på den nederste del af grebet fastgøres til selve gravearmen et stykke oppe, for at få effekten af at begge dele kan bevæge sig.
Det hele startede med et kraftigt stykke I-Jern som danner rammen, hvorpå der svejses øjer til montering på gravearmen. Selve 'fingrene' i grebet er lavet ud af noget 40mm akselstål så det har en rimelig brudstyrke.
Planen var oprindeligt at det skulle være muligt at montere den på rendegraveren uden at skulle ændre på gravearmen - men det viste sig hurtigt at det ville være umuligt, da der er behov for et fixpunkt for at kunne lave den ekstra bevægelse af den nederste del. Så jeg måtte gå på kompromis og svejse et par kraftige beslag på gravearmen.
Efter prøveinstallation af setup'et fik det hele en gang maling, så det tager sig pænt ud.
Det fungerer helt efter hensigten. Dog kunne det have været rart med muligheden for dreje grebet til højre og venstre, men det bliver vist for kompliceret at lave, da det vil kræve en ekstra hydraulikcylinder, med dertilhørende kontrol. Endvidere skulle jeg mene at der allerede findes noget lignende, da man kan få et møggreb med hydraulisk styret drejefunktion som blot 'hænger' i et fixpunkt, såsom en gravearm eller en kranarm. Igen vil det dog kræve noget ekstra hydraulik styring, så det må blive på et andet projekt.
Billeder