Skift af tandrem på Mazda 626 GLX 2.0B årgang 2000
Beskrivelse
27-07-2012
-
27-07-2012
Tandremmen på min Mazda 626 GLX Stc. 2.0 Benzin fra år 2000 var ved at have kørt et stykke over antal anbefalede km, så for at undgå en situation hvor den stod valgte jeg at give mig i kast med at skifte den.
En af udfordringerne var at få remhjulet til aircondition af krumptapakslen, så her måtte jeg selv konstruere et værktøj til formålet. Det var nu ganske simpelt og kunne laves ud af et stykke fladjern og et stykke akselstål. Ved at sætte en forlænger på og lade den stemme imod gulvet kunne det lade sig gøre at løsne bolten.
Eftersom der er dobbelt overliggende knastaksel i sådan en bil forsøgte jeg mig med at låse de to udgaver fast ved at stripse to knæknøgler sammen på de øverste tandhjul, men et eller andet må alligevel være smuttet for mig, for da det hele var samlet kunne den ikke starte. Øv øv, så var timingen smuttet og jeg måtte finde ud af hvordan man indstillede det hele igen.
Det viste sig at der var en anden ude på internettet der havde stået i samme situation, så her kunne jeg finde hjælp. Det handler om at cylinder 1 skal stå i top - derfor lavede jeg den røde pind af ledning til at måle det - og så skal de to tandhjul som er monteret på knastakslerne stå rigtigt - hvilket kan ses på markeringerne E og I indrammet med en rød firkant på det sidste billede.
Efter tandremmen kom på med disse indstillinger på plads spinnede bilen som en mis igen.
Billeder